3PART A/S er et af Danmarks væsentligste og mest prisvindende designhuse, der siden etableringen i 1998 har arbejdet strategisk og brugerdrevet med design.
3PART udvikler innovative løsninger inden for en lang række produktkategorier, der alle har det til fælles at der er krav om stor innovationshøjde og funktionalitet. Alt fra æstetiske vandflasker, køkkengrej, møbler og hjælpemidler til tonstunge industrimaskiner og vindmøller, kommer under behandling hos 3PARTs designteam, der tæller både designere, ingeniører og etnografer.
Brugerinddragelse er 3PARTs vigtigste redskab til at skabe innovativt og træfsikkert design. Indblik i brugernes verden, skaber overblik over de mange ønsker og krav, der er til et produkt. Godt design er baseret på grundig indsigt, og hos 3PART er det en forudsætning at forstå den kunde og bruger, der designes til.
Godt design hos 3PART er når både slutbruger og producent oplever merværdi.